Stenen ved Snaptunvej
Granitstenen med mandshovedet, som du ser her, er én af to sten, som blev afsløret den 24. oktober 2015.
Motivet er inspireret af den originale Snaptunsten, som blev fundet i strandkanten neden for kanonerne af en heldig finder en forårsdag i 1950.
I originalen er der indskåret motivet af et mandshoved, som det fremgår af fotoet.
Stenen, som kaldes en avlsten, kan ses i vikingafdelingen på ”Moesgaard”, hvor den er fast del af udstillingen.
Den anden sten, som er en gnejs, er rejst ved bygrænsen ved Tønballevej.
Du kan læse mere her – Historien om Snaptunstenen