Hedenstedvej 13 – Herre og dame frisør Salon

Huset er fra 1891 og har haft flere ejere:

1905 – Huset bliver købt af tømrer Jacob Peter Thomasen

1911 – Huset bliver købt af tidligere gårdejer Jesper Theodor Madsen

1924 – Huset bliver købt af Hans Andersen, uddeler i Stenderups Foderstof

1942 – Huset bliver købt af Knud og Astrid Sørensen.

Knud og Astrid Sørensen var flinke og populære mennesker i byen. De drev Herre & Dame frisørsalon ind til omkring 1970. De indrettede husets østende til salon, med egen indgang i gavlen.

Frisør Knus Sørensen og kunde Jens Nielsen fra "vinkeldal"
Frisør Knus Sørensen og kunde Jens Nielsen fra “vinkeldal”
Forretningen var godt besøgt og specielt Knud var god til at sætte diskussioner igang blandt de ventende herre for at fordrive ventetiden – for han brugte ikke tidsbestilling.

Inden Stenderup fik vandværk i 1947, pumpede Knud Sørensen vand i baggården. Han fyldte en beholder, der sad over salonens håndvask. Fra vandbeholderen hang der en løs slange med en hane på, og med den blev håret skyllet fri for sæbe efter en hårvask.
Varmt vand var en luksus, så til barbering hentede han en kop varm vand i privaten. Da vandværket blev opført, blev der trukket vandrør og opsat en elektrisk vandvarmer i salonen.

Sidst på dagen og op til lørdagsballet og andre arrangementer skulle mange tjenestefolk og andre unge mennesker have håret ordnet, klippet, vasket og fønbølget. Det blev på nogle aftener ret sent inden den populære frisørsalon var færdig med de sidste kunder.

Huset på Hedenstedvej 13
Huset på Hedenstedvej 13
Efter sigende, kom folk også til frisørsalonen for hyggens skyld, da der altid var mennesker og en god stemning, og nogle aftner blev der også drukket øl. Det må ikke være alle, der har været tilfredse med det for butikken blev politianmeldt for overtrædelse af lukkeloven.

Politiet kom – kunder og frisører stak af ud af bagdøren og gemte sig i frisørens have.
En af kunderne havde ikke nået og tage det hvide frisørslag af og det kunne ses i mørket og derved blev de opdaget. Herefter begyndte man at have vagtposter ude, så man kunne nå at slippe af sted i tide.