I 1913 startede Korsør Stenforretning en skærvefabrik på Remmerslundvej, hvor Genknus ligger i dag. ”Den østjyske israndslinie” går ned gennem Østjylland og gennem området ved Løsning, og sten og grus, bragt hertil med isens smeltevand, har aflejret sig i området. …
Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark blev stiftet af Niels Pedersen Grunnet i 1855. Han havde været lærer ved de stærke jyders skole i Hedensted og fået en teologisk uddannelse ved missionsskolen i Basel. Kirken er fra 1910. Alterbordet står i …
Løsning gamle Kirke hedder sådan, fordi der i 2008 er opført en ny Løsning Kirke i byen. Da kirken i sin tid blev bygget, lå den for sig selv ude på landet mellem de to landsbyer Løsning og Stubberup. Efter …
Stedet her kan fortælle noget om den foretagsomhed, der er kendetegnende for Løsnings historie. For godt 100 år siden var det Karetmager Anders Jørgensen Andersen, der havde sit værksted her. Han blev efterfulgt – i 1946 – af Jens Peter …
”Børnenes, ungdommens og hele sognets bygning”. I begyndelsen af 1950’erne var det sognerådets idé at skabe et nyt mødested, og det var sognerådsformandens, gårdejer Arne Møller, Sæbberupgårds, kongstanke at få styrket fællesskabet i sognet. Sognegården skulle bygges ved skolen, og …
Mejeriet startede i 1898 som privat fællesmejeri, men i 1910 besluttede leverandørerne sig for at ”skumme fløden” selv. De købte mejeriet for 30.000 kroner og dannede Andelsmejeriet Krongaard. I 1925 rettede 130 Løsning borgere skriftlig henvendelse til mejeriet for at …
Det flotte hus her på Vestergade 22, med de mange fine detaljer, kaldes Tårnbygningen. Postkortet her over er fra 1917 og sendt af fotograf Mathilde Madsen. Huset er bygget i 1910, formentlig af Sadelmager Mortensen, der havde møbel- og sadelmagerforretning …
Aksel Søgaard købte Løsning ”Materialhandel” i 1922 af Købmand Sørensens enke. Dengang var der ikke noget, der hed selvbetjening. Aksel Søgaard eller en af de ansatte stod bag disken og vejede varerne af og pakkede dem ind til kunden. Varer …
Muligheden for at se videoen på mobiltelefon er afhængig af mobilselskabets dækning i området. Gæstgivergården er fra midten af 1800-tallet. I den ende af bygningen, der vender ud mod Vestergade var der købmandsforretning og i bygningen ved siden af var …
I 1868 kom jernbanen – den østjyske længdebane – til Stobberup. Man skulle synes, det var et godt navn til en station, men da statsbanerne allerede havde stationer ved Stobberup i Nordjylland og Stobberup på Fyn – valgte man at …
Nadia, Astrid og Jonas fra 4.a på Glud Skole har samlet oplysninger om brugsen i Nørby: Nørby Brugsforening lå på Nørbyvej 13, der er på hjørnet af Nørbyvej og Snaptunvej. Nu er der lager for trævarer og der er også …
På Nordbakken i Glud var der før i tiden flere forskellige butikker og erhverv. 4.a på Glud skole har samlet viden om nogle af de gamle huse og her neden for er der links til deres fortællinger: Skomageren: Købmanden: Der …
På Sønderbakken i Glud var der før i tiden flere forskellige butikker og erhverv. 4.a på Glud skole har samlet viden om nogle af de gamle huse og her neden for er der links til deres fortællinger: Slagterbutikken Klik her: …
En toft er et stykke indhegnet mark ved gården. Fruens Toft var tidligere præstegårdens søndre toft. Navnet Fruens Toft kom til, da sognepræsten for Glud og Hjarnø menigheder, Mathias Plesner, i 1833 byggede et enkesæde til præstegården. Enkesædet blev bygget …
Vejen mod Søborg hed i tidligere tider ”Æ fuert” – forten. På forten samlede man kreaturerne om morgenen, så hyrden kunne drive dem på græs og her hentede man dem igen, når hyrden kom tilbage og blæste i sit horn. …
3 gange er præstegården i Glud brændt. Under svenskekrigen, i 1659, skød en polsk soldat efter en høne og der gik ild i præstegårdens tag, så stuehuset og en længe nedbrændte. Gården lå omtrent, hvor den nuværende præstegård ligger og …
Glud Kirkevej fra Præstegården til kirken blev kaldt Skamfutgade. Skamfutte = skælde ud, skælde og smælde. Nr. 15 – her lå gården, hvor flere af husene på Skamfutgade er udstykket fra. Selv flyttede gården ud til landevejen i 1855 og …
Træhesten er det grønne område ved kirkegårdens sydøstlige hjørne. Oprindelsen til navnet Træhesten er usikker, men den mest umiddelbare forklaring er, at der engang har stået en træhest på stedet – et strafferedskab, der blev brugt til at straffe bønderkarle …
Tilbage i 1800-tallet var det første man mødte, når man kom på vejen fra Over Glud til Glud, en gård, der lå på højre hånd. Fortsatte man lige ud kom man til kirkegårdsdiget, så man måtte dreje til højre efter …
Dysbjerg har altid virket dragende på folk. Bjerget, der rejste sig på den flade mark og gav udsyn fjorden rundt. Her er holdt folkemøder på Grundlovsdag, skytteforeningen samledes her, og her fejrer de lokale Sct. Hans aften. Grusgraven Den store …